Studerende med handicap
Vil du være med til at gøre det nemmere for studerende med fysiske eller psykiske handicap at deltage i aktiviteter eller studenterpolitisk arbejde - så kom med i vores projekt, som løber frem til sommeren 2027.
I projektet får du redskaber til gøre det nemmere for studerende med handicap at deltage i det sociale liv eller andre fællesskaber på din uddannelse. Vi har afholdt første workshop i Slovenien og frem mod foråret 2027 afholder vi online møder, der kulminerer med en flere-dages workshop i København i maj 2027.
Du kan sagtens komme med i projektet, selv om du ikke er med fra start. Skriv til os for at høre mere.
Status & resultater
Fra Danmark deltager indtil videre 10 studerende fra 5 forskellige universiteter & kunstneriske uddannelser (Arkitektskolen). Fra Slovenien deltager studerende fra forskellige afdelinger af universitetet i Ljubljana samt undervisere og facilitatorer fra foreningen No Excuse.
Vi har afholdt en undervisnings-workshop i Ljubljana, og deltagerne er nu i gang med at se på, hvordan de kan skabe forbedringer for studerende med handicap på deres egne universiteter. Projekt-idéerne spænder vidt, fra en mapping af tilgængelig på DTU til initiativer om at få flere studerende med handicap med i studenterpolitik på Syddansk Universitet.
Vi har gennemført en mapping af materiale, som kan tjene som inspiration i projektet. Bla. en rapport fra foreningen af unge med handicap (SUMH) med anbefalinger til mere inkluderende studiemiljøer samt den seneste store offentlige rapport on den såkaldte SPS-støtte til studerende med særlige behov.