Tilbage til Alle begivenheder

Summer Camp


DSF SUMMERCAMP 2026

Hvert år afholder DSF en rejse i Europa i samarbejde med en anden national studenterorganisation i Europa. Denne rejse er åben for alle studerende i Danmark og er gratis at deltage i.

I år tager vi til Litauens hovedstad Vilnius, vi møder deres nationale studenterorganisation LSS og vi kommer til at lære om hvordan de arbejder.

Turen bliver både sjov og lærerig, med rig mulighed for erfaringsudveksling og meget andet spændende.

Når vi kommer tættere på, vil programmet blive delt.

Praktiske informationerne:

Turen varer fra den 7. til den 11. august, hvor vi flyver fra Kastrup lufthavn kl. 08:15 den 7. og lander igen i Kastrup kl. 19:50 den 11.

Det er forventet at man kan være på Kastrup lufthavn senest 2 timer inden afgang.

I Vilnius er der arrangeret sovefaciliteter på Downtown Forest Hostel, hvor man få tildelt dobbeltværelser, som man skal dele med en anden deltager.
Det er ikke muligt at få enkeltværelser.

Det er helt gratis at deltage på turen, DSF dækker transporten og overnatningen, samt de programlagte måltider.

Man har selv ansvar for at have pas og potentielle visa klar til turen.

Melder man sig til turen er det forventet man deltager til det fulde program.

Ansøgningsprocessen:

Man skal ansøge om at deltage på turen senest den 2. juni, hvorefter man får svar om man kommer med senest den 9. juni.

Ansøgning vil indeholde en praktisk del, hvor man udfylder praktiske informationer om sig selv og en ansøgningsdel, som inkluderes en motivation for deltagelse, samt lidt omkring ens studie og studenterpolitiske erfaringer.

Forrige
Forrige
11. juni

Folkemødet

Næste
Næste
14. august

Infomøde - hør om at komme i ledelsen